Mandag d. 6 august startede jeg på APS. Som altid, når der er noget nyt jeg kan afprøve, var jeg helt hyped på den teknologi som det indebar. I åben loop ville programmet bede mig foretage behandlingsændringer ud fra mit blodsukker og mine mønstre - det var simpelthen bare så fedt!
Jeg startede ud med at hente Android APS (fremover benævnt AAPS), og brugte en aften på at få systemet op og køre. For en stund følte jeg mig som en rigtig IT-kloge-åge! APS er et system der er koblet op til en sensor, og med den helt rette type insulinpumpe, kan man også koble den op. Sammen kan de to behandlingsredskaber i APS-programmet beregne og agere ud fra diverse faktorer, og give en insulin-vejledning (hvis det er åben loop) eller faktisk foretage en behandling uden at du behøver at gøre noget (hvis det er lukket loop). Det hele virker meget teknisk, og der arbejdes forsat på højtryk for at mere moderne pumper, som OmniPod, kan anvendes. Min erfaring med APS er kortvarig og ikke specielt positiv. Måske er det fordi, at jeg ikke kunne kobles 100% op til systemet, da Omnipod ikke er understøttet endnu, eller også er det fordi jeg har en nogenlunde kort lunte, når det kommer til min diabetesregulering. Mandag, da jeg opstartede min APS, var jeg yderst imponeret. Jeg synes det var så smart, at min mobil kom med forslag til min basalrate! Den første nats blodsukre var faktisk også relativt gode (når jeg siger relativt, er det fordi min basalrate er skræddersyet til at holde mig stabil, men jeg lå og dansede mellem øvre og nedre grænse hele natten). Min nat var fyldt med sporadiske alarmer om at halvvere min basalrate, og ellers var det alarmer om at mit blodsukker var på uden for måleområdet. Rigtig meget af tirsdagen brugte jeg på at se på orange advarsler, og når jeg spurgte i diverse facebook grupper, fik jeg ofte at vide at jeg havde lavet forkerte indstillinger. Lige så meget som jeg havde brug for hjælp, lige så lidt havde jeg brug for at få at vide at jeg ikke kunne finde ud af hvad jeg lavede. Tag ikke fejl, det netværk som facebook har i forbindelse med APS er enormt, og de fleste er ganske venlige. Nogle enkelte taler koder og programmering, og det er desværre knap så brugervenligt, men de gør som oftest deres bedste for at hjælpe. Onsdagen var uheldig, og ubehagelig, for den anden halvdel af dagen blev brugt i sengen, med migræne. Her var APS til ingen hjælp, for jeg havde været over min øvre grænse siden tirsdag ved middagstid. Hver gang jeg korrigerede med bolus, så ville APS have at jeg enten skruede ned, eller slukkede for min basalrate, indtil korrektionsinsulinen var ude af systemet. Dette modvirkede den korrektionsinsulin som jeg anvendte, og tillod mig at forblive høj i blodsukker gennem hele onsdagen også. Torsdag havde jeg det en smule bedre - på trods af forsat høje blodsukkerværdier. Igennem knap to døgn, havde jeg ligget omkring 11-12 mmol/l konsekvent hele tiden. For at følge APS-anvisningerne, prøvede jeg at anvende en ny basalrate, som halverede min nuværende insulindosis. Dette var APS yderst tilfreds med, mens jeg forsat lå højt. Torsdagen blev min sidste dag med APS. Jeg lukkede ned og slettede programmet, da jeg havde fået nok af den manglende regulering inden for målområdet. Personligt ved jeg ikke, om mine indstillinger var ved siden af, eller om jeg ikke gav det tid nok til at fungere optimalt - men min tålmodighed når det kommer til min regulering er minimal. Det er nu et par dage siden at jeg stoppede med APS, og mit blodsukker vil stadigvæk ikke helt opfører sig ordenligt. Min konklusion på anvendelsen af APS, er at jeg ikke har tålmodigheden, den tekniske formåen og overskuddet til at arbejde med så krævende et system, hvis det er på bekostning af min relativt gode regulering.
0 Kommentarer
|
ForfatterDa jeg var 13 år gammel blev jeg diagnosticeret med type 1 diabetes. Lige siden, har min familie og jeg arbejdet med sygdommen, og med at hjælpe og yde støtte til andre der er påvirket af det. Arkiver
April 2019
Kategorier |